Er Facebook ikke useriøst?

Det spørgsmål fik jeg stillet i går, hvor jeg holdt et foredrag om marketing for en lille gruppe af virksomheder i Vejen. Temaet for mit foredrag var "Marketing, hvor svært kan det være?", og i går blev det igen slået fast: Det kan være rigtig svært.

Det kan især være svært at forstå, hvad en virksomhed kan bruge facebook til. Den pågældende, der stillede spørgsmålet brugte ikke facebook privat, og havde en forestilling om, at hendes virksomhed kunne blive spammet til med fødsels- og fuldebilleder og upassende kommentarer. Og jeg kan sagtens følge hende, for facebook er OGSÅ fødsels- og fuldebilleder og upassende kommentarer, men det er OGSÅ en platform, der stort set gratis giver nogle hidtil usete muligheder for at markedsføre sig.

Jan fra reboli siger altid: "Der er ingenting på internettet, der ikke findes i virkeligheden, og der er intet i virkeligheden, som ikke også findes på nettet." Derfor må vi som virksomheder leve med, at vores fansider kan findes parallelt med grupper, der støtter "423 fans og Laila klipper sig skaldet" eller "Hvem er for, at det var Gustav, der overbrækkede Nannas toilet i lørdags?". Det er ikke noget nyt, at Gustav overbrækker Nannas toilet. Det er nyt, at vi på et splitsekund kan dele det med alle vores venner. Og det er en mulighed for rækkevidde af budskaber, man som virksomhed ikke må gå glip af. Vi skal "bare" forstå at bruge dette fantastiske sociale medie rigtigt. Og det kan godt være rigtig svært!

Hvad kan facebook så bruges til for virksomheder?
Jo, hvis vi kigger internt, og man skal tro nyeste amerikanske undersøgelser, er brug af sociale medier på arbejdspladsen med til at give en mere attraktiv arbejdsplads, hvor flere har lyst til at arbejde. Derudover giver brugen af sociale medier højere produktivitet, da medarbejdere, der tager pauser ved at være lidt på facebook, faktisk er mere produktive, end medarbejdere, der ikke surfer på nettet eller bruger facebook. Det vigtigste er måske, at medarbejdere sætter mere pris på virksomheder, der tillader dem at checke deres facebook i arbejdstiden, og de bruger facebook til at connecte med deres kolleger, forbedre kommunikationen og fremskynde beslutningsprocesser.

Kigger vi mere ud mod markedet, så er facebook IKKE endnu en markedsføringskanal, hvor man kan pushe sine produkter. Facebook er et sted, hvor man fortæller gode historier, som modtagerne godt gider høre. Det er et sted, hvor man deler interessante ting og diskuterer emner, der optager en. Din virksomhed er IKKE centrum for denne aktivitet, men det kan godt være din facebook fanside, der initierer den, så længe det er modtagerne, der er fokus på. På facebook viser vi vores fans, hvem vi er, og hvad vi står for ved at skabe en samhørighedsfølelse via budskaber. Et salgsbudskab giver IKKE samhørighedsfølelse! Din virksomheds målgruppe vil ikke identificere sig med din salgsbrochure, men de vil måske identificere sig med din støt Haiti-kampagen, din miljøpolitik, eller den måde du skaber vækst i lokalområdet på.

 

Svar
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Mere information om formateringsmuligheder

CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Enter the characters shown in the image.

Textvilla tweets

Small Spark Contest 2010

Textvilla nyhedsbrev

Få tilsendt vores nyhedsbrev!

Tags